Følg mig på Instagram

Af og til er man ensom, og som forfatter kan vejen til ensomheden nem. Man meget alene, sidder med sine egne ord i sine egne tekster, og mødes kun sjældent med kollegaer.
For det meste. For man kan også skrive sammen med andre.
Det har jeg introduceret mine forfatterspirer for i dag. Og selvom man gerne vil, kan det være svært at skrive sammen. At lukke andre ind i sit skriverum er ikke nemt, men når det lykkes, kan der opstå ret vidunderlige ting.Og der kan blive grinet så stolene vælter!

🌱❤️🌱
...

Tog der triller gennem grå skyer med mig indeni. Jeg er ikke grå, selvom smilet gemmer sig bag den fine kindfugl fra @magilaboratoriet ❤️
Jeg kommer nemlig lige fra trekløverskolen i Frederikssund, hvor stjetteklasseseleverne gemte på historier om ræsersnegle, lillebrødre til salg og efterlysninger på cheeseburgere, da vi endelig fik afsluttet vores forløb der blev skåret i stykker af nedlukningen.

Dog ikke uden
#huskunstnerordningen og #statenskunstfond samt den magiske @frustokholm der får ting til at ske

(Bare rolig cheeseburgeren blev fundet igen, selvom der både måtte wrestles med koalaer og udloves findeløn)
...

Fik øje på den allerfineste sidste sommersol på undersiden af de her skyer. Varmt og honningfarvet lys. Nu tåge og tæpper tak 🌻 ...

"For mig hjalp det at skrive om de små ting..." har jeg sagt i et interview til @vielskerboeger børnelitteraturfestivalens artikelserie om at at skrive. Og det passer.
Det kan føles helt umuligt at skrive (eller sige) noget om de store ting. Dem der fylder i maven og brystet og hovedet, gør ondt og viser tænder. Jeg kunne ikke sige noget om de store følelser dengang de var der. Jeg kunne næsten heller ikke bagefter, selvom der var gået år siden at min mor var syg.
Til gengæld kunne jeg skrive om skuffer der binder og den forkerte slags bolsjer. Det var de små ting, der gav mig sproget til at skrive om de store i #kiggernedfalderop. Alle de småbitte ting der bliver vigtige, når gulvtæppet bliver revet væk under en.

Hele artiklen kan læses her, hvor der også er at finde andre artikler om at skrive fra de andre dygtige forfatterspireundervisere
https://bibliotek.kk.dk/nyheder/artikel/tabu-eller-ej
...

Madras på trampolin med bror. Og så endda under svaler ❤️ ...

🌱
Denne uge har jeg indtaget Østerbro bibliotek og omegn sammen med seks skønne skrivespirer.
Vi har i dag arbejdet med tekstens miljø, sanser og omgivelser og dertil hørte en tur i #botaniskhave, hvor der blev skrevet om både uhyggelige sø-monstre, levende træer og bænke med hemmelige knapper. Derefter kanelgifler og hyldeblomstsaft tilbage blandt bøgerne.
🌱
#forfatterspire + #saftevand = ren #skrivelykke
🌱
...

Jeg har ikke mine egne ord nu. Men det skal jeg heller ikke have. I stedet vil jeg lytte. Læse. Være.
#blackouttuesday
...

Indrømmer gerne at jeg først og fremmest købte Bæreposeteorien om fiktion, fordi den var gul og med bier på, akkurat som jeg selv var den dag. Og i dag. Gul og bier er to ting, jeg som oftest har svært ved at stå for.
Men uanset mine originalt overfladiske motiver er det en perle. I dag har jeg læst den igen - igen - igen.
Igen fordi hver læsning giver mig både en vild lyst til at kaste mig tilbage ud i det, jeg selv skriver og en lille men nagende trang til at stå på en vild eng et sted og samle flyvehavre i en pose, jeg selv har vævet.

#ursulaleguin #bier ❤️
...

Jeg ser ofte øjne og ansigter i verden omkring mig. Et hul i asfalten med form som en mand med hat. En skorsten, der ligner den smiler, eller en sten med to huller som øjne og en revne som mund.
Men aldrig har jeg følt mig mere begloet end på veje, der går mellem birketræer. De stirrer!
Det er måske noget @jesperfelumbconrad har lært mig. Vi er vel trænet til at se efter ansigter når vi ser på verden. Det kan være.
Men det kan også være, at det er verden, der kigger tilbage på mig? 🌱👁️🌿👁️🌳
...

Det er okay bare at høre den samme sang igen og igen hele skrivesessionen, ikke? Jeg er i hvert fald forelsket
@elviraskovsang ❤️
...

Nogle gange, når historierne ikke giver mening, og jeg føler at jeg snubler hen over tastaturet, laver jeg ordkaskader som denne her. Ord der leger med hinanden, ligner hinanden, rækker ud efter hinanden, bliver til hinanden. Så kan jeg som regel lidt igen ❤️ ...