Følg mig på Instagram
At være underviser.
Det er ikke noget jeg havde regnet med at skulle bruge så meget tid på, dengang jeg satte mig for at blive forfatter. Og nu er det både skoleklasser, gymnasieelever, lange forløb, korte forløb, tekstgennemlæsninger. Puh! Jeg elsker det 😄 Men forfatterspirenes skriveklub vil altid have en meget nær plads hos mig. Og savner allerede de skønne skrivende unger efter afslutningen i år.
Jeg har fået lov at låne Marlies tekst, til at vinke vi ses. Begrundelse behøver vist ikke.
Men ih hvor jeg håber at der kommer mere #forfatterspirernesskriveklub på østerbro til foråret. Det har været ret spektakulært indtil videre. Tak @b.o.g_klubben for at man kan have sådan en bibliotekar som dig i ærmet. Og for snacks ❤️
Der giver mig simpelthen små prik af lykke, at min lille bog stadig får nye venner ude i verden. Selv nu - mere end to år siden jeg fejrede udgivelsen. Venner der ser og forstår den og endda giver så fine ord med på vejen. Så fine at jeg blev nødt til at dele dem.
Det er jo ikke alle gråvejrsdage, der lige bringer sådan en varme med sig.
Tak ❤️
#Repost @denkroelledebibliotekar
• • • • • •
Min veninde anbefalede mig denne, fordi den handler om sorg - et emne jeg aldrig bliver træt af. Den er placeret i ungdomsafdelingen, men kan altså også sagtens læses af voksne. Den handler om hvad der sker når sygdom ubarmhjertigt ødelægger liv og hverdag. Den er skrevet med virkelig få ord, og alligevel rammer den plet og går lige i hjertet. Den er smuk, ærlig og sårbar. Tak for anbefalingen @camtoft, det er en af de bogperler jeg nok aldrig selv havde fundet ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/5 #bogsnak #bogperle #kiggernedfalderop #bookstsgram
Efterår er snegledage, der virker som om de ingen vegne kommer, men så er det pludselig snart november og lige om lidt er alle farverne på træerne helt væk igen.
Måske har man også pludselig skrevet en hel bog, selvom hver side snegler sig frem?
Jeg har aldrig forstået lyrik. Eller jo, men jeg har aldrig forstået hvordan man skulle skrive det selv. Ikke før jeg pludselig sad med en saks i hånden.
Nu kan jeg nemt bruge timevis på de samme seks linjer, bladre efter ord, se mønstre og bogstaver der ligner hinanden, flytte små papirstrimler frem og tilbage og fylde hele skrivebordet, før jeg ender et sted som her.
Det er utroligt at kunne opdage sproget på ny, når man aldrig har beskæftiget sig med andet ❤️
#poesi med #klipperi
Jeg skriver meget om søsterskab for tiden. Det har sneget sig ind, uden at jeg egentlig har lagt mærke til det. Som søvn.
Men altså. Det er jo ikke helt underligt, når jeg har hende her. Også selvom hun er dårlig til at vælge kage.
Det var ikke engang, hvilken kage hun skulle have. Søstre kan godt dele - også med deres mor. Nej det var hvilken der skulle smages først.
(det blev den lyserøde, men den i midten var den bedste)
Nogle dage er det kun mig og hattifnatterne.
Men andre dage er man en del af en flok. En flok af ugler og unger og aldre og man bager over halvtreds pandekager til morgenmad uden det er nok!
Jeg kan godt lide alenetid med hattifnatterne. Og jeg kan godt lide flokken. I dag fylder den 55 til sammen, for jeg har været så heldig at have en søster i hele tolv år ❤️
Af og til er man ensom, og som forfatter kan vejen til ensomheden nem. Man er meget alene, sidder med sine egne ord i sine egne tekster, og mødes kun sjældent med kollegaer.
For det meste. For man kan også skrive sammen med andre.
Det har jeg introduceret mine forfatterspirer for i dag. Og selvom man gerne vil, kan det være svært at skrive sammen. At lukke andre ind i sit skriverum er ikke nemt, men når det lykkes, kan der opstå ret vidunderlige ting.Og der kan blive grinet så stolene vælter!
🌱❤️🌱
Tog der triller gennem grå skyer med mig indeni. Jeg er ikke grå, selvom smilet gemmer sig bag den fine kindfugl fra @magilaboratoriet ❤️
Jeg kommer nemlig lige fra trekløverskolen i Frederikssund, hvor stjetteklasseseleverne gemte på historier om ræsersnegle, lillebrødre til salg og efterlysninger på cheeseburgere, da vi endelig fik afsluttet vores forløb der blev skåret i stykker af nedlukningen.
Dog ikke uden
#huskunstnerordningen og #statenskunstfond samt den magiske @frustokholm der får ting til at ske
(Bare rolig cheeseburgeren blev fundet igen, selvom der både måtte wrestles med koalaer og udloves findeløn)
Fik øje på den allerfineste sidste sommersol på undersiden af de her skyer. Varmt og honningfarvet lys. Nu tåge og tæpper tak 🌻
"For mig hjalp det at skrive om de små ting..." har jeg sagt i et interview til @vielskerboeger børnelitteraturfestivalens artikelserie om at at skrive. Og det passer.
Det kan føles helt umuligt at skrive (eller sige) noget om de store ting. Dem der fylder i maven og brystet og hovedet, gør ondt og viser tænder. Jeg kunne ikke sige noget om de store følelser dengang de var der. Jeg kunne næsten heller ikke bagefter, selvom der var gået år siden at min mor var syg.
Til gengæld kunne jeg skrive om skuffer der binder og den forkerte slags bolsjer. Det var de små ting, der gav mig sproget til at skrive om de store i #kiggernedfalderop. Alle de småbitte ting der bliver vigtige, når gulvtæppet bliver revet væk under en.
Hele artiklen kan læses her, hvor der også er at finde andre artikler om at skrive fra de andre dygtige forfatterspireundervisere
https://bibliotek.kk.dk/nyheder/artikel/tabu-eller-ej
Hvis jeg nu bliver ved med at stirre på skærmen længe nok, så kommer ordene nok kravlende frem af sig selv, ikke?
Og hvis jeg sidder helt stille, kan det være, at de endda stiller sig lige så fint på række i rigtige sammenhængene sætninger. Ellers må jeg vel finde på en anden teknik 🐝
#skrivetid i #hedebølge
🌱
Denne uge har jeg indtaget Østerbro bibliotek og omegn sammen med seks skønne skrivespirer.
Vi har i dag arbejdet med tekstens miljø, sanser og omgivelser og dertil hørte en tur i #botaniskhave, hvor der blev skrevet om både uhyggelige sø-monstre, levende træer og bænke med hemmelige knapper. Derefter kanelgifler og hyldeblomstsaft tilbage blandt bøgerne.
🌱
#forfatterspire + #saftevand = ren #skrivelykke
🌱
Tak, blåbær i bakkerne, for alle de lysende hænder
@skov_adele - ikke i skov men i #rebildbakker
En gang imellem er det rart at bruge nogle andres ord, når ens egne er tørret ind og ligger som tørre krummer i bunden af en kagedåse ✏️✂️
#klippeklistre #papirklip
Kæruld og kære drenge nikkende og vandrende på metervis af spagnum. Velvidende at søen ligger under os, under mosset, kærulden, solduggen. Sorte, sure sø som vi går ovenpå. Stålorme, spætter, skovmus. Og os. Tænk engang den findes. Højmosen.
Jeg har ikke mine egne ord nu. Men det skal jeg heller ikke have. I stedet vil jeg lytte. Læse. Være.
#blackouttuesday
Indrømmer gerne at jeg først og fremmest købte Bæreposeteorien om fiktion, fordi den var gul og med bier på, akkurat som jeg selv var den dag. Og i dag. Gul og bier er to ting, jeg som oftest har svært ved at stå for.
Men uanset mine originalt overfladiske motiver er det en perle. I dag har jeg læst den igen - igen - igen.
Igen fordi hver læsning giver mig både en vild lyst til at kaste mig tilbage ud i det, jeg selv skriver og en lille men nagende trang til at stå på en vild eng et sted og samle flyvehavre i en pose, jeg selv har vævet.
#ursulaleguin #bier ❤️
Jeg ser ofte øjne og ansigter i verden omkring mig. Et hul i asfalten med form som en mand med hat. En skorsten, der ligner den smiler, eller en sten med to huller som øjne og en revne som mund.
Men aldrig har jeg følt mig mere begloet end på veje, der går mellem birketræer. De stirrer!
Det er måske noget @jesperfelumbconrad har lært mig. Vi er vel trænet til at se efter ansigter når vi ser på verden. Det kan være.
Men det kan også være, at det er verden, der kigger tilbage på mig? 🌱👁️🌿👁️🌳