Følg mig på Instagram
Hvis jeg nu bliver ved med at stirre på skærmen længe nok, så kommer ordene nok kravlende frem af sig selv, ikke?
Og hvis jeg sidder helt stille, kan det være, at de endda stiller sig lige så fint på række i rigtige sammenhængene sætninger. Ellers må jeg vel finde på en anden teknik 🐝
#skrivetid i #hedebølge
Madras på trampolin med bror. Og så endda under svaler ❤️
🌱
Denne uge har jeg indtaget Østerbro bibliotek og omegn sammen med seks skønne skrivespirer.
Vi har i dag arbejdet med tekstens miljø, sanser og omgivelser og dertil hørte en tur i #botaniskhave, hvor der blev skrevet om både uhyggelige sø-monstre, levende træer og bænke med hemmelige knapper. Derefter kanelgifler og hyldeblomstsaft tilbage blandt bøgerne.
🌱
#forfatterspire + #saftevand = ren #skrivelykke
🌱
Tak, blåbær i bakkerne, for alle de lysende hænder
@skov_adele - ikke i skov men i #rebildbakker
En gang imellem er det rart at bruge nogle andres ord, når ens egne er tørret ind og ligger som tørre krummer i bunden af en kagedåse ✏️✂️
#klippeklistre #papirklip
Kæruld og kære drenge nikkende og vandrende på metervis af spagnum. Velvidende at søen ligger under os, under mosset, kærulden, solduggen. Sorte, sure sø som vi går ovenpå. Stålorme, spætter, skovmus. Og os. Tænk engang den findes. Højmosen.
Jeg har ikke mine egne ord nu. Men det skal jeg heller ikke have. I stedet vil jeg lytte. Læse. Være.
#blackouttuesday
Indrømmer gerne at jeg først og fremmest købte Bæreposeteorien om fiktion, fordi den var gul og med bier på, akkurat som jeg selv var den dag. Og i dag. Gul og bier er to ting, jeg som oftest har svært ved at stå for.
Men uanset mine originalt overfladiske motiver er det en perle. I dag har jeg læst den igen - igen - igen.
Igen fordi hver læsning giver mig både en vild lyst til at kaste mig tilbage ud i det, jeg selv skriver og en lille men nagende trang til at stå på en vild eng et sted og samle flyvehavre i en pose, jeg selv har vævet.
#ursulaleguin #bier ❤️
Jeg ser ofte øjne og ansigter i verden omkring mig. Et hul i asfalten med form som en mand med hat. En skorsten, der ligner den smiler, eller en sten med to huller som øjne og en revne som mund.
Men aldrig har jeg følt mig mere begloet end på veje, der går mellem birketræer. De stirrer!
Det er måske noget @jesperfelumbconrad har lært mig. Vi er vel trænet til at se efter ansigter når vi ser på verden. Det kan være.
Men det kan også være, at det er verden, der kigger tilbage på mig? 🌱👁️🌿👁️🌳
Det er okay bare at høre den samme sang igen og igen hele skrivesessionen, ikke? Jeg er i hvert fald forelsket
@elviraskovsang ❤️
Nogle gange, når historierne ikke giver mening, og jeg føler at jeg snubler hen over tastaturet, laver jeg ordkaskader som denne her. Ord der leger med hinanden, ligner hinanden, rækker ud efter hinanden, bliver til hinanden. Så kan jeg som regel lidt igen ❤️
Jeg har på det sidste brugt en del af min karantænetid på at blive bedre venner med min Kindle. Det er gået op og ned. Vi slås lidt om det med batteritid og mangel på bogduft og papir mellem fingrene. Til gengæld fejler ordene ikke noget, og det er ret hyggeligt at dele bibliotek med min bror og forældre og følge med i, hvad de læser. ❤️
Lugten af håndsprit har siden jeg var 11 år med en kræftsyg mor givet mig kvalme. Dengang havde vi håndsprit i alle værelser derhjemme, for at vi ikke skulle blive syge og smitte hende. Det var den lugt der ramte, når man kom gennem de automatiske døre til afdelingen. Alle sygeplejersker lugtede af det. Min mor lugtede af det. Jeg lugtede af det.
Den lugt har været så intenst et minde, at den var med i et af de første brudstykker jeg skrev til #kiggernedfalderop for tre år siden. Det er efterhånden længe siden, og jeg skrev om noget helt andet, end det vi står i nu, men er det ikke det magiske ved kunst? Det bliver ved med at være relevant på nye måder hele tiden. Og min sprit-kvalme forsvinder nok ikke foreløbig.
De glemte et mellemrum, men jeg sætter pris på det alligevel. Mest fordi det var et virkelig pænt træ, de havde valgt, og der var en gynge i det, som man sad fremragende i ❤️
Det er et andet slags forår i år
Åh nu!
Nu, nu, nu!
Jeg går og vander skrivespirer her i regnvejret. Først i Frederikssund som huskunstner hos de søde femteklasser og så på @kulturstationen i Vanløse, hvor jeg selv fik mod til at stikke mine første blade op. Vand kan man aldrig få nok af. 🌱🌻🌴
#statenskunstfond #forfatterspire #huskunstnerordningen #vand
Den står på ventetid i skrivereden.
Vente på foråret, vente på solen og vente, vente, vente på at mine nyfødte manuskripter kommer hjem igen, med lommerne fulde af fine tanker fra dygtige mennesker, så de kan blive rigtige fuldvoksne bøger en dag.
🐝
Tænker stadig over denne portugisiske flise-skabning. Nogle forslag?
Vi kender det vist alle sammen